On the road again!

Torsdag er sidste dag i Portland. Jeg (Søren) fik skrevet nogle ting færdig, mens drengene startede dagen med et morgenmøde på kommunen, hvor de herrer Tim og Tom havde sat tid af til en rigtig ingeniørsnak om byens afløbssystem. Trygt og dejligt efter de sidste par møder med et par medarbejdere, der konsekvent sagde ”they” og ”their” om ingeniørerne og deres arbejde. Ved snakken kom vi lidt tættere på Portlands vandbalance, deres indsats for at reducere overløbene til floden og den økonomi , der er forbundet med den. Et interessant tal er f.eks., at projektet med afskæring af tagnedløb har koster byen en engangsinvestering på i størrelsesorden 10 kr. til at afskære en kubikmeter regnvand pr. år.
  
Vores afgang fra hotellet blev et billede på vores forskellighed. Thomas har bare en ganske lille taske med, men havde til gengæld spredt sit tøj jævnt over et stort areal, mens Peter i god ro og orden kunne tage sit tøj ud af skabet. Inde hos Gunnar og mig foregik det på den måde, at Gunnar i flere omgange kravlede rundt og ledte efter sine sko inde under sengene, mens jeg selv var så heldig bare at kunne hanke op i min taske, der er stor nok til, at tøjet ender i den af sig selv, når man smider det fra sig.

Når Gunnar er så forbløffende adræt skyldes det, at han hele tiden kravler rundt og leder efter sine ting inde under sengene. Faktisk brugte  han noget, der ligner en times tid, på at finde sine sko inde på værelset. Her leder han dog oppe under håndvasken.

Efter frokost tog vi en tur på OMSI, Oregon Museum for Science and Industri. Her tilbragte vi tre begejstrede timer med leg og teknik kun omgivet af børn og bedsteforældre – it’s good to be an engineer. Museet havde en særudstilling om Einstein, en sand videnskabsmand, der bl.a. har udtalt, at han ikke bruger strømper, da der bare går hul i dem. Det, og så relativitetsteorien – den mand var sgu et geni.

Søren på vej ind i OMSI – Oregon Museum for Science and Industri.

 Dr. Duus giver den som space-cowboy

Og sætter hår ligesom Einstein. Sådan en van der Graff er supersjov – det lykkedes mig at trække en 10 cm lang gnist ud af Thomas’ mund (han peb noget)!

 Uden for OMSI ligger nogle af byens ældste regnhaver. Tjek lige parkeringspladsen, hvor vandet løber af til nedsivning. Super simpel og effektiv måde at reducere belastningen af kloakken. Sådan en vil jeg bare lave, når jeg kommer hjem. Tønk hvad en gang træer kunne gøre ved parkeringspladserne rundt omkring. Det er sgu da flere fluer med et smæk!

Sidst på eftermiddagen kastede vi os i bilen for at køre op til Seattle. Thomas og Peter tog forsædet. Thomas som driver og Peter i rollen som den ansvarlige navigatør (”Ja, det er fint – så skal du bare følge vejen de næste 150 miles”). Mens de unge hyggede sig foran holdt professor Jensen og jeg miljøfanen højt ved at gøre nogle medbragte flasker klar til genbrug.

Professor Jensen og deres udsendte gør flasker klar til genbrug.

Unge Aabling, der er en erfaren turist i Seattle (det er hans fjerde gang), har fundet os et sted at sove.. Det var noget af en udfordring, da der er en stor konference i byen. Som jeg har forstået ham, skal vi bruge de næste nætter i køjesenge på et hostel. Men det er i nærheden af centrum og til at betale, så mon ikke det går. I kommer i hvert fald til at høre mere i morgen, når vi har snakket med et par lokale ingeniører og set nogle regnvandsløsninger.